Anne Mette Fruelund Andersen er ansat som sognepræst i Odder Sognekirke fra 4. oktober. Hun kommer fra en stilling som sognepræst i Hinnerup, Søften og Foldby. Inden hun blev præst var Anne Mette Fruelund Andersen forsker ved universitetet, hvor hun forskede i etik særligt inden for naturvidenskaben
Af Bo Billeskov Grünberger
Det lå ikke lige for, at Anne Mette Fruelund Andersen skulle være præst, men hun er glad for, at hun alligevel endte med at kaste sig ud i præstefaget.
”Jeg tog lang tid om at springe ud som præst, fordi jeg ville være sikker på, at der ikke var nogle af de andre ting, der trak i mig, som trak hårdere. Desuden tænker jeg, at man aldrig får kjolen rigtig af igen, når den først er på,” siger hun.
Anne Mette Fruelund Andersen kommer fra Hinnerup, hvor hun har været præst indtil nu, men hun ser frem til at blive beboer i Odder.
”Jeg ser frem til at flytte til den skønne by Odder og bo der. Jeg kender byen godt og håber på at kunne få mange gode samarbejdsrelationer med personer og institutioner i Odder, for kirken skal være der hvor folk er – som medspiller og modspiller.”
Hun var glad for at læse teologi, og endda så glad at hun endte med at få en ph.d. i etik, og hun kom til at arbejde med, undervise og møde folk med en helt anden baggrund end hendes egen, hvilket hun satte stor pris på. Og undervisningen slipper hun ikke helt, da hun i øjeblikket er i gang med at forberede et undervisningsforløb, som hun skal holde på Teologi for Lægfolk. I det hele taget sætter Anne Mette Fruelund Andersen pris på at komme til at tale med andre folk om kristendommen, og det er også en vigtig opgave, når man er præst, mener hun.
”Kirken skal prøve at være der, hvor folk er og komme til dem, og nogle gange skal kirken føre folk steder hen, hvor de slet ikke vidste, at de havde brug for at være. Gud er overalt – også der, hvor vi ikke lige regnede med at møde ham,” forklarer hun.
Og særligt mødet med andre om livets store spørgsmål er noget, Anne Mette Fruelund Andersen sætter særlig pris på, for det er her kristendommen kommer på spil og får en betydning.
”Det allervigtigste, der kommer til at ske er mit møde de mennesker, som på godt og ondt kommer til at møde kirken – i skikkelse af mig. Det er en stor ære og et stort ansvar hver gang og det er jeg mig meget bevidst,” siger hun.