Harlev-Framlev Pastorat har netop fået en nyuddannet præst, Rebecca Holst Andersen. Hun glæder sig meget til at komme i gang med arbejdet, og særligt arbejdet med børn og ældre er noget, hun ser frem til
Af Bo Billeskov Grünberger
Rebecca Holst Andersen er netop blevet ansat i Harlev-Framlev Pastorat, og hun kommer direkte fra teologistudiet og en barselsorlov. Hun glæder sig meget til at være præst og især at blive en del af de store begivenheder i folks liv.
Rebecca Holst Andersen er gift med Robert, som er uddannet i statskundskab. Sammen bor de i det nordlige Aarhus sammen med deres to drenge, Thomas og Peter. Rebecca Holst Andersen er opvokset i København, hvor hendes moster var præst, men alligevel endte hun i Aarhus.
”Jeg har læst de sidste 5 år af mit studie i Århus. Jeg elsker at bo i Jylland og regner aldrig med at skulle tilbage til Sjælland. Jeg føler mig velsignet hver eneste dag og glædes enormt meget over mit liv – arbejdsmæssigt som privat,” fortæller hun.
Der er mange ting at kaste sig over, når man bliver præst, men for Rebecca Holst Andersen er det særligt arbejdet med ældre, hun glæder sig til at gå i gang med.
”Mange steder er plejehjemsgudstjenesterne noget som nedprioriteres og blot ses som en kort udgave af søndagshøjmessen, det synes jeg er rigtig ærgerligt. Salmesang, præstekjole og nadver kan have stor betydning, for især demente. Jeg synes det er utroligt givende at være på plejehjem, og jeg mener helt klart at det er et område som folkekirken bør fokusere mere på.”
Som præst er en naturlig opgave også at tale med børn og unge om kristendommen, og Rebecca Holst Andersen har i sin studietid blandt andet undervist minikonfirmander og været aktiv i forenings- og studenterpolitisk arbejde. Hun mener, det er en stor fornøjelse at kunne tale om tro og kristendom med børn og unge, og i det hele taget glæder hun sig til de meningsfulde samtaler man har som præst.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle være præst. Til at få lov til at tage del i sognebørnenes liv, både til hverdag – gennem søndagshøjmessen, men især også til de store livsbegivenheder såsom dåb, vielse og begravelser. Jeg ser alt dette som en stor ære og tillid, og vil gøre mit bedste for at leve op dertil,” siger hun.